Bjørnebanden

Mandag d. 2.november foretog medlemmer af Bjørnebanden assisteret af erfarne fruer, den halvårlige hovedrengøring af Den Runde Pavillon. Ruderne blev pudset, gulvet vasket og renset for tyggegummi, borde og stole og køleskabe rengjort, spindelsvæv fjernet, døre og fodlister blev afvasket. Er der ting der ikke er nævnt, så blev det sikkert også afvasket.
Som betaling for denne indsats låner BI´s venner pavillonen på meget favorable vilkår til vores arrangementer.




Hvad er Bjørnebanden
Bjørnebanden er en klub for mænd under BI’s venner. Tegner du et medlemskab af BI’s venner er du automatisk medlem af Bjørnebanden.
.
Bjørnebanden mødes hver torsdag i lige uger kl. 9.30 i BI-Centerets cafeteria.
Der startes med morgenkaffe og rundstykker. Herefter orientering om kommende aktiviteter og tiltag, og der synges en sang.
Herefter er der mulighed for diverse aktiviteter såsom bordtennis, billard, krolf, kortspil, ølbrygning og almindelig hyggelig samvær.
Lejlighedsvis arrangeres der udflugter til aktuelle steder og firmabesøg eller indslag af foredragsholder.
Til torsdagsmøderne er der ingen tilmelding og ingen framelding – man møder bare op kl. 9.30.
Bjørnebandens medlemmer kan, efter lyst og overskud, deltage som hjælpere ved frokostjazz og andre arrangementer i Den Runde Pavillon, Tombolaen og Markedskroen på Brønderslev Marked, Stafet for livet mv.