Spring til indhold

Så er der igen Frokostjazz i Den Runde Pavillon

Lørdag d. 23. marts afholder BI’s venner igen frokostjazz. Denne gang er det et gensyn med det festlige og meget velspillende jazzband Creole Catz fra Silkeborg.

Orkestret er kendt fra mange jazzfestivaller og jazzklubber over hele landet og gæster nu Den Runde Pavillon for anden gang. Sidste gang tog de publikum med storm, og høstede stående bifald.

Creole Catz Jazzband spiller et festligt og dansevenligt arrangement af medrivende jazz- og boogie-repertoire kombineret med flerstemmig sang.

Der venter en dejlig dag med go’ musik og dejlig mad.

Billetter til 225,- incl. dejlig Jazz-platte, kan købes hos:
Mail: bi.svenner@gmail.com
ellerSøren Ø Christensen: 22 51 11 91 / Mail: asgaard64@gmail.com

Afskedskoncert med Pretenders

Et af Danmarks ældste Rock Bands lukker ned efter 58 år.

Det begyndte i Brønderslev – det slutter i Brønderslev.

Efter 58 år og utallige spillejobs slutter et ad Danmarks ældste rockband Pretenders deres lange og udsædvanlige kariere med en afskedskoncert hvor det hele startede – i Brønderslev.

Gruppen opstod i 1965 hvor rockmusikken lidt nedladende blev kaldt ”Pigtrådsmusik”, måske fordi musikken rev lidt i øregangen på de lidt ældre. Brønderslev havde adskillige pigtrådsorkestre, og Pretenders blev her stiftet af Martin Bøgild, Poul Vejby, Jens Nøhr og Sten Fuglsang . Da Jens Nøhr forlod gruppen, hentede de erfarne Mogens Dyrberg og Jens Dalgaard-Nielsen ind fra et andet band, The Nameless. Det den besætningen der 58 år efter består med en enkelt undtagelse, idet Ib Dalgaard-Nielsen 1972 blev optaget i gruppen. Den har aldrig været opløst eller stoppet, men holdt en ufrivillig pause på 2 år på grund af militærtje neste og videreuddannelse.

Gruppens stod første gang på scenen i Løkken ved et arrangement med DR’s Otto Leisner som konferencier. Deres karieres højdepunkt var, da de i 1967 vandt DR’s landsdækkende konkurrence i beatmusik ”Toppen af Poppen” foran 170 deltagende bands, og det var deres flerstemmig sang der var udslagsgivende for førstepladsen. Det satte for alvor gang i spillejobbene, og da de samtidig fik Eugen Tajmer Booking som impresario var der bud efter dem over hele landet næsten hver week-end.

Pretenders slutter af med et brag af en afskedskoncert i Den Runde Pavillon i Brønderslev. Det bliver en festaften med dans, dejlig mad og festlig 60’er musik som vi husker det.

Pris incl lækker Tapa-buffet 250,-

Dørene åbnes kl. 18.00. Spisning kl. 19.00

Billetter kan købes på:

Mail: bi.svenner@gmail.com

Eller

Søren Ø Christensen: 22 51 11 91 / Mail: asgaard64@gmail.com

Dansekoncert med The Rocking Ghosts i Den Runde Pavillon

De har haft store Internationale hits og turneret over det meste af verden. De var med i de glade dage i Hit house, og har oplevet tiden med hvinende piger ved scenekanten . Og så har de optrådt sammen med Cliff Richard & The Shadows og andre af rockens store koryfæer. Gennem 60 år år har de været forbilledlige ambassadører for dansk pigtråd – og de har ikke tænkt sig at stoppe foreløbig – The Rocking Ghosts

Lørdag d 19. oktober indtager de atter Den Runde Pavillon når BI’s venner slår dørene op til legendarisk pigtrådsmusik fra 50 og 60’erne.

Det er 9.gang BI’s venner har besøg af The Rocking Ghosts, og hver gang har det været for fulde huse.

Rocking Ghost indtager pavillonen fra kl 21.00 – 23.30 og går det som det plejer, vil der være svært at finde en ledig plads på dansegulvet.

Dørene åbnes kl. 18.00 og der serveres en dejlig Rock og Rul menu kl. 19.00.

Billetprisen er inkl. koncert og Rock og Rul menu 375,- kr og kan bestilles hos BI’s venner på:

Mail: bi.svenner@gmail.com

Eller

Søren Ø Christensen: 22 51 11 91 / Mail: asgaard64@gmail.com